Kontakt:
Mail: post@rhe.dk
Telefon: 8637 1955
SMS: 2193 5680
Aftal rundvisning
Bestil Brochure
Information til vejledere
Overvejer du som vejleder at anbefale et ungt menneske at tage på højskole? Et ophold på Rønde Højskole byder på både sociale og faglige udfordringer i et trygt og mangfoldigt læringsmiljø.
"Det, de har brug for, er en dannelsesproces. Og det er det, højskolen er så perfekt til. Mødet med andre. Det har givet hende en mulighed for at starte forfra på sig selv. En ny begyndelse."
Per Mortensen, EGU-vejleder Københavns Kommune.Læs hele interviewet med Per Mortensen, der netop har fået en pige hjem fra Rønde Højskole.
Social afklaring og faglig dannelse
Målet med et højskoleophold er først og fremmest menneskelig og social afklaring. Dertil kommer faglig dannelse, at udvide sit netværk eller finde sin vej i det videre uddannelsesforløb. Mentorordningen og Kombinationsprojektet gør det muligt for os at gøre en ekstra indsats for elever, der kan indgå i disse ordninger.
Forskellige måder at lære på
På Rønde Højskole stræber vi efter at skabe et læringsrum, hvor elever og ansatte udfordrer hinanden, og dermed udvikler fællesskabet og det enkelte menneske.
Folk foretrækker forskellige måder at lære på. For nogen er bøgerne vejen til ny viden, for andre sker læring ved at prøve tingene af på egen krop eller gennem samtale. I samspil med eleverne tilpasser vi undervisningen og opstiller udfordringer, der giver dem lyst og mod til udvikling. Kostskolemiljøet på Rønde Højskole skaber et særligt rum, hvor eleverne kommer til at føle sig som en værdsat del af fællesskabet. Det betyder, at stærke og mindre stærke føler sig inddraget i flokken og får sociale og faglige sejre, der åbner for samtale og sparring med såvel elever som ansatte. Dette samspil gør, at langt de fleste af skolens elever forlader stedet med øget social styrke og mod til fortsat at udvikle sig både socialt og fagligt.
Den praktiske tilgang, hvor vi fx holder maleværksted for børn, laver drama eller besejrer en klippevæg, giver eleverne succesfulde "hands on"-erfaringer, der skaber motivation og mod til at gå et skridt videre. Vi hjælper med de små skridt og de små succeser. Det ved vi giver eleven styrke til de næste skridt.
Uformel vejledning og livsvejledning
At kende sig selv, sine styrker og svagheder, sine værdier og drømme, kan bane vejen til et bedre liv. At være kendt og respekteret af de mennesker, man omgås, kan blive nøglen til den dør, som gemmer på nogle af disse hemmeligheder.
I fællesskabet opdager eleven sig selv, som et menneske med en meningsfuld fremtid, mange muligheder og et netværk af personer, der bakker op og holder ved. Højskolelivet giver plads til samtale, fordybelse og forundring: Samtaler ved bålet, historier der deles over håndarbejdet, konflikter mellem kammeraterne, diskussioner om etik og moral, en uventet hjælpende hånd når man er væltet i sin kajak.
Alt sammen er det med til at udfordre og udvikle elevernes forståelse af andres og egen påvirkning af kulturen i både nærmiljøet og i det omgivende samfund.
Læs mere om Vejledning på Rønde Højskole
Mere information
Se hvad Rønde Højskole ellers kan tilbyde.
Læs interviewet med Per Mortensen, der er EGU-vejleder i København og har haft en pige på højskoleophold i Rønde.
Læs reportage om David - tidligere elev på Rønde Højskoles Mentorordning.
Kontakt:
Mail: post@rhe.dk
Telefon: 8637 1955
SMS: 2193 5680
Aftal rundvisning
Bestil Brochure


