Foredrag med højskoleforstander Ole Kamp
Foredrag med højskoleforstander Ole Kamp.
At være solskinskriger for glæden og det gode liv.
Hvor er folkeligheden henne idag? Og hvad er det gode liv? har vi indflydelse på hinandens liv og på samfundet. Hvor meget kan vi styre vores eget liv?
Hvordan håndterer vi de svære udfordringer i os selv og rundt omkring os? Hvor skal vi blande os og hvor kan vi blande os. Og hvordan holder vi fast i glæde og humor.
At vælge livet - med humor, glæde og værdi
Hvordan bliver livet godt? Hvordan styrer vi i den retning, vi allerhelst vil? Og hvad gør vi, når vi er lige ved at mislykkes?
Alt for ofte bliver vi lammet vanetænkning og tradition. Eller af pænhed og fantasiløshed. Og så sker det ind i mellem, at glæden alligevel pibler frem. Som en mælkebøtte, der skyder op mellem fliserne. Og når vi er rigtig heldige, skaber glæden uorden i alle vanerne. Højskoleforstander Ole Kamp fører os gennem nogle tanker om livets vilkår.
Både de barske og svære ting, de store valg og den glæde, der til tider kan virke så fjern og tilhøre alle andre. Bid fast i livet og tag fat på mulighederne! Ole Kamp vil øse af erfaringer fra livet som forstander, præst, debattør, foredragsholder – og menneske.
Etik – de væsentligste valg
Som menneske er man forpligtet på at tage stilling til sig selv, sine værdier og sin omverden. Og hvor værdierne støder sammen, og tilværelsens svære dilemmaer opstår, er der behov for begrebet etik. Men hvad afgør egentlig dine værdier, og hvad vil det sige at tage aktivt stilling?
Med udsyn og overblik giver Ole Kamp en nuanceret indføring i nogle af tilværelsens væsentligste valg, både som foredragsholder, debattør og ordstyrer.
Sygdom og håb
Når sygdommen rammer, vilkårligt, uretfærdigt og altødelæggende, er det en af tilværelsens helt store kampe. Og der er rigeligt med frelsthed og jubeloptimisme at finde, når man som menneske står overfor håbløsheden – men det kan man ikke altid bruge til noget.
Med udgangspunkt i en stærk personlig beretning tager Ole Kamp os med på en rejse imod håbet, livet og mulighederne.
Folkekirken i fremtiden
Alle har brug for mening i tilværelsen. Og her kan folkekirken spille en væsentlig rolle, hvis den tør tænke stort og ambitiøst nok.
Men hvorfor har vi mistet den meningsbærende dimension i folkekirken?
Hvad skal der til, før kirken igen bliver vedkommende i danskernes hverdagsliv?
Ole Kamp giver sit bud på den vigtige og vedkommende kirke, som tager sin forpligtelse alvorligt overfor det liv, danskerne rent faktisk lever – og henter sin inspiration i åndelig refleksion, det meditative, samfunddebatten og det rummelige.
Ole Kamp arrangerer også udviklingsarrangementer i forhold til de frivillige og frivilligheden som et vigtigt begreb i al idémæssigt og holdningsbåret arbejde. Der er mulighed for at tilrettelægge foredrag og udviklingsdage / arrangementer i samspil med Ole
Kontakt Ole på 3070 1655
