Bookmark and Share

Kontakt:
Mail: post@remove-merhe.dk
Telefon: 8637 1955
SMS: 2193 5680

 

Se sommerkursuskatalog 2012 her...

 

KORTE KURSER 2012

MAD, VIN OG KULTUR - 16. juni til 22. juni 
Svøbt i en harmoni af sanseoplevelser stiller vi spørgsmålet: Hvad er god smag? Ugen byder på udflugter, foredrag, debat, værksteder og naturligvis god mad og vin. En uge dedikeret til livsnydere! Mød bl.a. Anne Hjernø fra Annemad.

MED CYKLEN RUNDT PÅ DJURSLAND - 16. juni til 22. juni
Guidede cykelture langs Djurslands dejlige kyster, varierede landskaber, Nationalpark Mols Bjerges bakker og skove. Mød bl.a. Anne Hjernø fra Annemad.

GLÆDENS ØJEBLIKKE - højsommer over Djursland - 23. juni til 29. juni 
Oplev Djurslands seværdigheder og den pragtfulde varierede natur i løbet af en højskoleuge, som også byder på spændende foredrag, udflugter, sangaften og fest. Mød bl.a. Bjarne Nielsen-Brovst. 

RYTMISK KOR - 1. juli til 7. juli
Kom og syng med, når en af Danmarks bedste vokalarrangører og sangskrivere Morten Kjær inviterer på en uges sangglæde på højskolen. Under overskriften dansk rock og indie byder ugen på sangværksteder, cafékoncert, foredrag og udflugter. Det er muligt af tilmelde et helt kor.

VANDRINGER PÅ DJURSLAND - 1. juli til 7. juli 
Guidede vandreture på mellem 6 og 15 kilometer rundt i Djurslands natur- og kulturseværdigheder. Foredrag, udflugter og sangaftner.

DET SKØNNE DJURSLAND - 1. juli til 7. juli
Oplev det bedste, Djursland har at byde på med udflugter, Mols Bjerge, sangaftner og spændende foredrag.

TRO, HÅB OG KÆRLIGHED 7. juli til 13. juli 
Livet skal leves, og glædens skal deles. Livet store øjeblikke i sang og tale. Vi inviterer til debat, værksteder og foredrag om aktuelle emner. Det bliver en højskoleuge med plads til samtale, diskussion og fordybelse. Mød bl.a. Anders Agger. 

SENIORDANS - 7. juli til 13. juli
Med Gerda Røj og Lisbeth Christiansen.Udflugter, foredrag og masser af dans med mulighed for niveaudeling. Mød bl.a. Anders Agger 

MOLSLANDET - 7. juli til 13. juli 
Foredrag, udflugter og små vandre- og busture i Mols Bjerges landskaber. Vi oplever Nationalpark Mols Bjerge gennem den gode fortælling om naturen, kulturen og historien. Sangaftner og foredrag. Mød bl.a. Morten DD og Anders Agger. 

DESIGN OG GENBRUG/REDESIGN - 7. juli til 13. juli 
Kreativitet, genbrug  og fornyelse. Masser af ny inspiration, foredrag og værkstedsaktivitet. Nyt og traditionel håndværk er omdrejningspunktet for en uge med værksteder, udflugter, foredrag og fællesskab.

FAMILIEKURSUS - 14. juli til 20. juli 
Dejlige oplevelser for hele familien med bål, fortælling, leg, værksteder, ridning, musik, sang og udflugter. Oplev bl.a. Det Flyvende Kuffertcirkus. 

GLÆDENS ØJEBLIKKE - sensommer over Djursland 11. august til 17. august 
Oplev det bedste, Djursland har at byde på med udflugter, Mols Bjerge og spændende foredrag. Mød bl.a. Bjarne Nielsen-Brovst. 

DET ARABISKE FORÅR - rejser til Egypten elle Tunesien 11. august til 17. august 
Rejseforberedelse på højskole, efterfulgt af rejse til enten Tunesien med Frede Hansen eller Egypten med Per Ramsdal. Revolutionen, som er kendt som Det Arabiske Forår, skabte en spændende ny verden, som vi udforsker. Mød bl.a. Jens Nauntofte, Hans Jørgen Bonnichsen, Naser Khader og Erik Lindsø.

SENIORSPORT - 11. august til 17. august
Bevæg dig glad! Det behøver ikke at være hårdt at holde kroppen i gang. Masser af forskellige aktiviteter, vandsport og lege samt udflugter og foredrag. Morgenmotion, spil for krop og hjerne, badminton, hockey, ringo og kano/kajak. En dag med motion i Mols Bjerge. Et + 55-kursus. Mød bl.a. Bjarne Nielsen-Brovst.

Hvis du er med i en gruppe - et fællesskab af venner, en seniorklub, ældresagen, OK klub, et sogn eller lignende, vil vi meget gerne skræddersy et kursus, eller tilpasse et kursus til jer. Ring og få en snak og et godt tilbud.

Rønde Højskole ● Skolevej 2 ● 8410 Rønde ● tlf. 86371955 ● post@rhe.dk