Bookmark and Share


Kontakt:
Mail: post@remove-merhe.dk
Telefon: 8637 1955
SMS: 2193 5680

Se sommerkursuskatalog 2012 her...

Seniordans 7. – 13. juli 2012

Anders Agger
Søren Ryge Petersen
Ole Kamp
Henning Sørensen
Djursland i natur og kultur
Værksteder
Henrik Stubkjær
Lillian Zølner og Thomas H. Beck

Velkommen til en uge med dansen som omdrejningspunkt på Rønde Højskole! Instruktørerne Gerda Røy og Lisbeth Christiansen leder slagets gang på dansegulvet. Ugen vil også byde på spændende foredrag, udflugt, værksteder, sangaften, fællesskab, hygge og festaften.

Seniordans har rødder i internationale folkedanse, men det kan også være historiske danse, gamle selskabsdanse og danse til nyere musik. I alle tilfælde er det glad dans og musik, hvor det sociale samvær er i fokus. Her skal danses mange typer af danse, som naturligvis bliver gennemgået og øvet, så alle kan følge med. Det er ikke nødvendigt at medbringe en dansepartner. Der vil også i løbet af kurset være mulighed for niveaudeling.

Det er vigtigt for seniordans, at tempo og sværhedsgrad afpasses gruppen, så at alle kan være med uanset alder og køn.

Kom og dans med! Det er god motion, nye venner og et fornøjeligt samvær med andre, der heller ikke kan sidde stille når musikken spiller.

Tilmelding til kurset!

Ugeprogram!

Du kan opleve:

Anders Agger: Det levede livs tro, håb og kærlighed

DR-Journalist Anders Agger er kendt fra Søndagsmagasinet samt blandt andet programmerne Kongehuset indefra, Sømanden og juristen og Annemad. Han fortæller om sit arbejde med menneskelivet for åben skærm, blandt andet med døende på hospice. Hans historier er kendetegnet ved en nænsom og alligevel ærlig portrættering af menneskers håb, lykke og tragedie. Det er dybdeborende journalistik om vanskeligt tilgængelige eksistentielle emner som døden og livet.  

Søren Ryge Petersen: Mennesker, jeg har mødt

TV-vært Søren Ryge Petersen har en usædvanlig evne til at få folk til at fortælle om deres liv og historier. Han vil fortælle historier fra Danmark med udgangspunkt i alle de mennesker, han har mødt og oplevet i sit TV-liv. De mennesker, han fortæller om står lyslevende for os, særprægede og forskellige som de er. Gamle og unge, fra land eller by, med gode og triste skæbner.

Ole Kamp: At vælge livet - med humor, glæde og værdi

Hvordan bliver livet godt? Hvordan styrer vi i den retning, vi allerhelst vil? Hvad gør vi, når vi er lige ved at mislykkes?

Alt for ofte bliver vi lammet vanetænkning og tradition, eller af pænhed og fantasiløshed. Så sker det ind i mellem, at glæden alligevel pibler frem. Som en mælkebøtte, der skyder op mellem fliserne. Når vi er rigtig heldige, skaber glæden uorden i alle vanerne. Højskoleforstander Ole Kamp fører os gennem nogle tanker om livets vilkår. Både de barske og svære ting, de store valg og den glæde, der til tider kan virke så fjern og tilhøre alle andre. Bid fast i livet og tag fat på mulighederne! Ole Kamp vil øse af erfaringer fra livet som forstander, præst, debattør, foredragsholder og menneske.

Henning Sørensen: Glædens udtryk

Igennem historien har mennesker altid udtrykt sig på forskellige vis i livets store øjeblikke. Således også ved livets glædelige begivenheder. En aften skal vi på en historisk rejse tilbage i tiden og sammen søge efter de udtryk som vores forfædre gav glæden. Henning Sørensen er naturformidler og rejseleder i hele Europa. Det bliver både musikalsk og muntert, når Henning fortæller historier fra nær og fjern.

Udflugt:

Djursland i natur og kultur:

Vi tager på udflugter på Djursland og i de smukke Mols Bjerge, der er et af landets mest kuperede og varierede landskaber. Det afvekslende landskab giver levesteder for mange vilde planter og dyr, og området byder også på kulturhistoriske seværdigheder.

Værksteder: Ugen byder blandt andet på værksteder med dans, sang, vandringer og debat.

Det er muligt at tilvælge følgende foredrag:

Henrik Stubkjær. Mit liv med diakoni og nødhjælp – og troens betydning

Generalsekretær i Folkekirkens nødhjælp Henrik Stubkjær fortæller om at være placeret i hjertet af naturkatastrofer og menneskelige tragedier kræver tro på livet og en tro på mening. Livet stiller spørgsmål ved Guds væsen og ens egen tro. Hvilken rolle spiller troen på Gud, når man dagligt ser eksempler, der modsiger udsagnet om  den kærlige og almægtige Gud?

Lillian Zølner og Thomas H. Beck: Tro, håb og kærlighed blandt udsendte soldater

Soldat i international tjeneste og hvad det betyder for fremtidens perspektiv på livet. Lilian Zøllner, som er leder af center for selvmordsforskning, har netop gennemført en stor undersøgelse af trivslen og livssynet blandt hjemvendte soldater. Denne undersøgelse er enestående blandt de lande, der sender soldater i international tjeneste, og derfor særdeles spændende og udfordrende læsning. Soldaterne fremhæver blandt andet feltpræsterne som meget vigtige for deres håndtering af de barske oplevelser fra udsendelsen. Thomas H. Beck, der er sognepræst og hærprovst og Lilian Zølner vil sammen fortælle om deres indtryk af soldaternes møde med de barske sider af krigen

Bestil kursuskatalog!

Tilmelding til kurset!

Tilbage til kursusliste!

Rønde Højskole ● Skolevej 2 ● 8410 Rønde ● tlf. 86371955 ● post@rhe.dk