BIANCA PÅ BØRNEHJEM I THAILAND

Ja vi er kommet godt frem til Udon og har fået vores egen lille lejlighed.

Den ligger 10 min gang fra centrum (ja. det er sørme et centrum her!). Det er et enkelt værelse med bad og toilet. Ydermere har vi tv, køleskab og a/c så det er bare luksus. Og ingen kakerlakker, kun en enkelt gekko.

Vi har kun arbejdet næsten 2 uger på børnehjemmet, men jeg er rigtigt glad for det. Vi møder kl 8.30 og er sammen med en børnegruppe på 20-24 børn. De er fra 2-6 år. Ca 8 af dem har hiv, men det mærker man slet ikke noget til. De er ligeså smilende og fulde af energi som alle de andre. Om eftermiddagen er vi så sammen med spædbørnene og det er lidt af en mundfuld. I øjeblikket er de alle sammen snottet og hoster, der er på skift 1 el 2 babyer der er brandvarme af feber. De bruger slet ikke bleer, bare bukser til babyerne, så der er ofte tis og det der er værre ud over det hele. AD! Vi bruger meget tid på at skifte, tørre op, trøste og fodre. Heldigvis skriger de ikke alle sammen på samme tid, men nogle gange føles det sådan. Man aner ikke, hvem man skal tage op, for alt hvad de vil er at blive holdt.. Og vi har kun 4 hænder. Det er dog lykkes mig at have 2 siddende børn hos mig, et der ligger på mine ben og samtidig kan man dikke og snakke med en der ligger lige ved siden af. Så er det jo bare at et 5. barn begynder at græde. Her er virkeligt brug for vores hjælp og når der er lidt ro på babyerne, nyder vi kun at sidde med en og give den alt vores opmærksomhed i de 5 min, der er fred. Det er faktisk lykkedes at få 4 eller 5 babyer til at grine! Når vi går, kommer der heldigvis endnu en dame til at hjælpe med dem.

Det er virkeligt så hårdt at se de her babyer, når jeg tænker på børn derhjemme. Så kan man virkeligt se, hvor meget det betyder for et barn at have forældre, der elsker dem og tager sig af dem. Det sætter virkeligt nogle tanker i gang, og vi overvejer begge at tage nogle babyer med hjem. Sørgeligt at man ikke kan redde hele verden....

Der er 2 damer, der tager sig af børnegruppen. Den ene Pibur taler en smule engelsk, men er nogle gange ret svær at forstå. Vi har efterhånden indset, at det nok har været en for stor mundfuld at ville lære at tale thai. Vi har lært nogle få ting som hej, tak, tag sko på, gå i bad, læg dig til at sove, kom og så kan vi tælle til 7! Det er et virkeligt svært sprog, men når vi nu skal være her så længe er jeg sikker på, at vi kommer til at lære den hel del mere. Men det er altså virkeligt svært! Nogle gange går vi helt skævt af hinanden. F.eks. i går da vi spurgte om de små babyer også havde hiv, svarede Pibur "yes yes now 2 holliday, come again monday!" Lidt sjovt...  

Vores arbejdsopgaver er sådan set bare at lege med børnene, tørre næser, hjælpe med bad (2 el 3 gange dagligt), hjælpe ved måltiderne og ellers bare hygge og nusse om dem. Det er rigtigt dejligt og ungerne er helt fantastiske. Noget som vi er lidt forarget over er, at ungerne bare får så meget slik. Det er nemlig tit, at folk donerer ting og regner med at børnene bliver glade for at få slik. Tja men sådan fungerer det altså her, tror det er en lidt misforstået måde at forkæle dem på. Så vi har fået ret sort samvittighed over at havde købt slik til dem, som vi ville tage med mandag :-) Så får de bare sæbebobler.

Jeg har endnu ikke haft hjemve, ikke at jeg ikke savner jer derhjemme men det er savner på den gode måde. Tror heller ikke det bliver noget problem at bo det samme sted 5 mrd. Selvom jeg tænkte endeligt weekend i går, kan jeg næsten ikke vente til på mandag og til at se alle ungerne igen!

Der er selvfølgelig mange forskellige grunde til børn kommer på børnehjem. Nogle af vores børn er blevet efterladte af deres forældre. Min lille Bixie blev efterladt 7 uger gammel under en bil her i Udon og har boet på børnehjemmet de sidste 2 1/2 år. Nogle af børnene er blevet tvangsfjernet enten fordi forældrene er for fattige til at tage sig af dem, andre fordi forældrene har misbrugt dem på den ene eller anden måde. Vi har jo også en del børn med hiv. Grunden til at de er her er mest fordi deres forældre er syge eller døde af aids. Det gode ved børnehjemmet er, at de får rigtig god medicin og ingen af børnene virker syge eller sløje på nogen måde.

Alt det her lyder jo enormt sørgeligt og jeg må sige, at det er hårdt at skrive det her, for til hverdag skænker man det ikke rigtigt en tanke, hvor børnene kommer fra. De er alle sammen så glade og fyldt med energi og det er så dejligt at være sammen med dem. Det er også fedt at mærke, at de er ved at være rigtigt trygge ved os og der bliver uddelt 100 vis af kram dagen lang. Der er heller ikke noget bedre end når vi kommer om morgenen og der kommer en hel flok børn hen og lige skal hilse på. Gensynsglæden var også stor i går da jeg pga sygdom ikke havde været der i hele 4 dage. Alle børnene kastede sig over mig og jeg tænkte bare, hvordan kan jeg nogensinde undvære det her?? 

Link til volontørophold i Asien

Bestil brochure

Aftal en rundvisning på højskolen

Tilmeld dig Rønde Højskole