Bookmark and Share

Sproget er vores redskab

Lige meget hvilken journalistisk genre, du tænder på, er det væsentligt, at du kan fortælle og opbygge dine historier på skrift. Det vil være et krav til dig som journalist, at du kan formulere dig præcist, levende, spændende og korrekt – også selv om du forestiller dig, at du måske skal arbejde med TV, radio, kommunikation eller fotojournalistik.

Vi vil arbejde aktivt med sproget og derfor primært koncentrere os om at arbejde med den skrevne journalistik. Vi skal blive bedre til at skabe billeder. Vi skal blive opmærksomme på og udnytte sprogets virkemidler og nuancer. Vi skal forholde os til, hvordan det skrevne ord virker forskelligt på forskellige målgrupper.

Samtidig skal vi lære de helt grundlæggende redskaber, som er nødvendige i en hver form for journalistik: Hvad er en god historie? Hvordan fortæller vi den bedst? Hvordan opbygger journalisten sin artikel, og hvilke overvejelser skal man gøre sig undervejs?

Når vi arbejder med det levende sprog, kan vi også arbejde med de forskellige journalistiske genrer: nyheden, portrættet, baggrundsartiklen, reportagen, klummen, anmeldelsen – blot for at nævne et par stykker. På journalistlinjen prøver vi det hele af, og der bliver plads til at eksperimentere og udvikle sit eget personlige udtryk.

Tilmeld dig Rønde Højskole

Tilmeld dig Åbent Hus

Rønde Højskole ● Skolevej 2 ● 8410 Rønde ● tlf. 86371955 ● post@rhe.dk