- Filosofi/etik
- Psykologi
- International Politik
- Musik
- Kunst
- Design
- Skriveværksted
- Konfliktløsning
- Idræt/motion
- Dansk som fremmedsprog
Kontakt:
Mail: post@rhe.dk
Telefon: 8637 1955
SMS: 2193 5680
Aftal rundvisning
Bestil Brochure
HÅNDVÆRK OG DESIGN
I design kan du beskæftige dig med mange forskellige områder. Målet er, at du kan arbejde selvstændigt og videreudvikle din kunnen. Du lærer grundlæggende håndværksteknikker og bruger dem på en spændende og nutigig måde. Marianne Nielsen, der underviser, sætter som regel gang i to eller tre discipliner ad gangen.
I tekstildesign forarbejder og fremstiller vi materiale med trykkeformer, farveblandinger, ætsning, og transfer. Du kan dekorere tekstilerne med broderi, enten syet i hånden eller på maskine. Herved gør du tekstilet personligt, før du anvender det til beklædning eller tilbehør.
Med tøj og design kan du sy undertøj, bukser, tasker, pengebælte, rygsæksovertræk. Du kan lære forskellige grundlæggende teknikker; fx sy lynlås i, lave knaphuller og skjulte syninger. Vi arbejder også med retrodesign, hvor vi ser nye muligheder i tøj vi finder i den lokale genbrugsbutik.
I smykker, tasker og bælter. laver vi armbånd, kæder, brocher, spænder med forskellige perler, metaller, traktordæk og gummislanger.
Papirstøbning og æsker her støber du dit eget papir af genbrugsmateriale og plantefibre. Papiret kan du samle i en bog bundet ind efter gammel bogbindertradition. Du kan også samle æsker dekoreret med broderi, perlearbejde og hjemmelavet papir.
Filtning i uld kan du filte tørklæder, hjemmesko, tehætte. Vi laver også nunofilt; en sammensætning af uld og silke, uld og bomuld. Du kan fremstille spændende tekstiler til beklædning og brugsting.
Du kan arbejde med pileflet. lær at flette din egen kurv eller brødbakke. Prøv også at kombinere pilekvistene med andre materialer
