Bookmark and Share

IDRÆT/MOTION

Vi har fokus på boldspil. Det er din mulighed for at udforske din kunnen i volleyball, basketball, håndbold, fodbold og badminton. Vi skal træne de forskellige spilsituationer og sammensætte dem til spillene. Vi træner lay up, dribling og reboundspil i basket. Hopskud, løbebaner og målmandsspil i håndbold. Indersidespark, tackling og spillerplacering i fodbold. Fingerslag, serv og servemodtagning i volley osv.

Ud over de etablerede boldspil afprøver vi andre boldspil som kan give kondition og bevægelseserfaring. Det er et mål for timerne give lyst til at gå i gang med idrætten og bevare denne lyst senere. Vi har det sjovt og får sved på panden.

Kan du ikke få nok i timerne, kan du selv fortsætte. Vores egen hal står til rådighed i fritiden.

Sådan er idræt på Rønde Højskole...
Underviser: Gunnar Birkelund

Motion

Vil du gerne røre dig uden nødvendigvis at skulle løbe efter en bold, kan du være med i motion. Vi får pulsen op på en gåtur, en cykeltur, med step, vi laver gymnastik eller danser folkedans.
Underviser: Marianne Nielsen

Tilmeld dig Rønde Højskole

 

Rønde Højskole ● Skolevej 2 ● 8410 Rønde ● tlf. 86371955 ● post@rhe.dk