Eventyret om?

- af Louise Stenskrog Christensen

Der var engang en gammel mand, som boede langt, langt ude i en stor, mørk skov.

Han havde boet der i mange år, og selvom der var et lille blåt nabohus, hvor, han vidste, der boede en gammel, rynket kone, følte han sig alligevel en smule ensom. Han havde ingen venner eller familie. –Dog en enkelt datter, Elise, men hende havde han ikke set siden hun pludselig forsvandt en dag for 13 år siden.

Den gamle, rynkede kone i det blå hus, så han ikke meget til. Hun holdt sig altid for sig selv. Efter datterens forsvinden, forsøgte han at banke på hos konen, for at høre om hun vidste noget, men der var ingen reaktion. Siden da, har han ladet konen være i fred. Det eneste man hørte til hende var en lille sang af og til, på et mystisk sprog, som han slet ikke kendte til.

En aften lagde han mærke til noget – hun sang meget højere og mere skingert end hun plejede, og det var ligesom om, at det var nogle ord han kendte. Han sneg sig hen til hendes vindue for at lure ind. Der var spindelvæv, næsten over det hele, inde i huset, så det var begrænset, hvad han kunne se.

Pludselig fik han øje på den gamle, rynkede kone. Hun gik rundt indenfor og nu kunne han høre hendes sang. Noget med ”nu skal jeg snart ha’ Elise-steg, for din far har ikke fundet dig. Jeg gav ham 13 år til det, men om en dag er det for sent…” og om og om igen.

Manden fik øje på et stort bur der hang fra loftet, og dér.. derinde sad hans datter Elise. Han kunne kende hendes lange mørke hår og hendes store røde æblekinder.  

Det gik op for ham, at det var den gamle kælling der havde taget hans datter til fange.

Men hvad var det for noget med at ”om en dag var det for sent”?

Han måtte skynde sig, tænkte han.  Men hvordan? Han måtte finde en måde, at bryde ind i det blå hus på.

Han gik over på den anden side af huset. Der var en trappe ned til en kælder. Han gik derned, og der var døren sørme åben. Han listede sig indenfor og kunne høre, at kællingen stadig sang ovenpå.  

Han fandt en trappe og listede sig forsigtigt op ad den. Konens skingre sang blev tydeligere og tydeligere i hans øre. Da han kom ovenpå gemte han sig bag en blå kommode. Han skulle passe på, at konen ikke opdagede ham.

Han hørte konen sige til Elise; ”Nå min lille ven, nu går jeg ud i skoven og henter krydderier til den steg jeg skal lave af dig i morgen, ha ha”. Hun tog en lille kurv med sig, svingede et tørklæde om håret og gik ud af døren. Manden skyndte sig hen til hans datter og hun blev umådelig glad for at se ham;

>>”Far! Endelig kom du. Vil du ikke nok hjælpe mig ud herfra?”

>>”Jo, selvfølgelig. Men hvordan?”

>>”Jeg tror jeg ved hvordan det kan lade sig gøre; Kællingen har en papegøje som hjælper, og den holder til i et bur inde i det rum der”, sagde Elise og pegede over på en blå dør. ”Den gør alt hvad hun beder den om, og den nøgle, som passer til hængelåsen til dette bur, er gemt derude bagved et sted. Papegøjen må vide hvor”

Manden gik ind bag døren og så ganske vist en stor, blå papegøje sidde i et lille bur. Papegøjen sagde til ham:

>>”Hvem er du, hvem er du? Hjælp mig ud fra dette galehus! Jeg er blevet holdt til fange og brugt som tjener i 30 år, hos denne gamle kælling. Men pas på hun ikke ser os”

>>”Vent, vent” sagde manden. Hvorfor forventer du af mig, at jeg bare vil lukke dig ud? Det er ikke derfor jeg er kommet.

>>”Jamen, sig hvad jeg skal gøre for dig. Jeg vil gøre alt, hvis du vil hjælpe mig med at få mig ud”

>>”Jeg kom for at redde min datter, som sidder fanget inde i buret. Ved du hvor nøglen er?”

Papegøjen så pludselig meget skræmt ud; ”Ja, det ved jeg, men det er meget farligt at prøve at få fat på den”

>>”Hvorfor”, spurgte manden

>>Du skal igennem tre rum, for at komme frem til nøglen. Det første er fyldt med magisk edderkoppespind. Du skal kravle igennem rummet, uden at røre spindet, for hvis du kommer til at røre det bare med et enkelt lille strøg, vil der komme fem koloenorme edderkopper og æde dig.

I andet rum sidder dronningeedderkoppen og sover. På hendes ryg er der en gåde, som du skal læse og huske i hovedet. Men pas på – hun vågner hvert tredje minut, og hvis hun vågner imens du er der, vil hun æde hver og én stump af dig.

I det tredje rum kan du se fire mulige løsninger på gåden, hvor du skal vælge den, du tror, er den rigtige. Hvis du gætter forkert, bliver der kastet en forbandelse over dig, og du er dømt til at leve som en ussel edderkop sammen med de fem andre, som var i det første rum, som du var inde i”.

>>”Hvad sker så, hvis jeg gætter den rigtige løsning?”

>>Du bliver lukket ud gennem døren og foran dig hænger nøglen til buret hvor din datter sidder fanget. Kom så af sted, men du må skynde dig inden den gamle kone kommer tilbage.

Manden samlede mod til sig, tog en dyb indånding og gik hen mod den første dør.

Han gik ind i rummet og her så han ganske vist, at der var fyldt med spindelvæv. Døren lukkede bag ham, så der blev ret mørkt i rummet. Han smygede sig over og under al denne spindelvæv, meget forsigtigt, for ikke at ramme det. Han gøs ved tanken om at blive viklet ind i det uhumske edderkoppespind, så han skulle sidde fast og vente på fem store afskyelige edderkopper der skulle komme og grine af ham, med fråde om munden og æde hver et enkelt af hans legemsdele.

Endelig kom han igennem edderkoppespindet og han kunne gå igennem den næste dør.

Derinde så han den gebommerlige edderkoppedronning sidde i hjørnet og sove. Han prøvede at være meget varlig, men vidste også at han havde betydeligt travlt. Han listede igennem rummet og stod nu foran den store, afskyvækkende dronning. Han så sedlen på hendes ryg og læste gåden;

”Manden der opfandt den, vil ikke have den. 

Manden der købte den, bruger den ikke.

Manden der bruger den, ved det ikke selv.”

Han prøvede at huske det i hovedet og tænkte samtidig, at han vitterligt ikke kunne se hvordan han skulle kunne løse den. Han kunne høre dronningen begynde at rumstere, så han skyndte sig hen til den næste dør, i frygt for at hun skulle nå at vågne.

Han kom ind i det sidste rum og her stod der fire ting som var mulige løsninger til gåden;

Et kranie, et bur, en kiste og et sværd.

Han tænkte længe over hvad, det var, gåden sagde. ”… manden der bruger den, ved det ikke selv” funderede han.

”Mon ikke det må være kisten”, tænkte han.

Han gik hen og holdt sin hånd over kisten.

”Hvorfor sker der ikke noget”, tænkte han.

Som ved et trylleslag åbnede døren sig. Han havde gættet rigtig!

Han skyndte sig ud ad døren og dér hang nøglen til buret. Han tog den ned, og tænkte at han måtte skynde sig inden kællingen kom hjem. Han fandt vej tilbage til køkkenet, hvor Elise sad i buret. Konen var heldigvis stadig ikke kommet tilbage. Han satte nøglen i buret og drejede den, så hængelåsen sprang op. Elise hoppede ud og kunne næsten ikke gå efter alle de år i bur. Hun omfavnede sin fader og knugede sig ind til ham. Det var et glædeligt gensyn.

>>”Vi må skynde os ud, men jeg lovede at tage papegøjen med”

Manden og datteren gik ind og lukkede papegøjen ud.

>>”Tak for hjælpen”, sagde manden

>>”Selv tak”, sagde papegøjen. ”Og lad os så komme ud herfra”

>>”Men hvad med kællingen”, spurgte manden

>>”Bare rolig, hun vil glemme alt om, at hun har haft Elise til fange, når hun kommer ind og ser, at der ikke er nogen i buret. Og hun vil heller ikke kunne huske, hvad hun lige har været ude at hente krydderier til.”

Manden og datteren gik hjem til manden og kunne se ud af vinduet, da konen kom hjem.

Manden flyttede ind til byen og datteren fik job som stuepige på en stor herregård. Hun blev gift med herremandens søn, men besøgte stadig sin elskede fader hver dag.

De levede alle lykkeligt til deres dages ende.