Digte af Martin Thyregaard
Digt til den elskede
For mig er du som den skraldespand, der tager imod alt mit lort
uden at brokke sig;
som den sikkerhedssele, der redder mig,
når jeg har fucket up og resten af min verden
ligger knust omkring
Du er som alting, ingenting, nutid, datid, fremtid,
som navneordene, der sætter ord på min verden
og tillægsordene, der får mig i stand til at beskrive den/dig
min kærlighed
Om at svine en anden til
Jeg ved ikke, hvad Lasse laver her
Be’r os om at diss hinanden gangsterstyle der
Men hvorfor diss hinanden, når hans rim
er uforståelige som heroin?
Som om han smider perler for svin
men vi svin er bedre til at rim’
spildt tim’
Om Mening
Går tur for at finde mening, tanker
2 cykler der står op ad lygtepælen ruster
og bliver til affald, genbrug, bliver til
2 indkøbsvogne og stålrammen til et vindue.
Går videre, finder meningen siddende i et bøgetræ,
der flyver væk, mens den fløjter som togføreren,
forsinket, for sent, DSB, Ud og se, alt kan ske.
Arbejde, hverdag
Ser dig for mine øjne, fortid, historie, hjernearkæologi, pyramider.
Finder skatten og bliver låst inde i 1000 år + det løse,
hvis I forstår.
Ser dig, ser mig, ser os, ser 2 indkøbsvogne i et supermarked,
ser hverdagen, ser ud gennem et vindue, ser, tænker,
mærker, føler, sammenligner 2 cykler med fremtiden.
Ser os.
Aftal en rundvisning på højskolen