SommerCamp Rønde 2012
Vil du klare dig bedre? Få et forspring på Rønde Højskoles SommerCamp fra den 30. juni til den 20. juli 2012!
For 6. gang laver Rønde Højskole SommerCamp. Her kan du bruge tre uger af din sommerferie på at blive bedre til dansk, matematik, engelsk og samfundsfag, samtidig med at du oplever højskolen med al dens liv, fællesskab, sang, sport og en masse nye venner.
SommerCamp er målrettet unge med anden etnisk baggrund end dansk og som endnu ikke har taget en ungdomsuddannelse.
Du skal være fyldt 17 1/2 og 25 for at deltage i SommerCamp.
Rønde Højskole ligger på Djursland, cirka en halv times kørsel fra Århus. Der er gode busforbindelser til Århus og Sjælland – blandt andet kører linje 888 fra Valby Station til Rønde. Højskolen ligger i et smukt område tæt på skov og strand.
Indkvartering er på dobbeltværelse, på henholdsvis drenge- og pigeafsnit, med bad og toilet på gangen. Der er trådløst internet på alle værelser.
Pris for SommerCamp: I alt 4.500 kroner.
Bemærk! Hvis du har indvandrebaggrund, udløser det et stipendium fra regeringens satspulje. Det betyder, at prisen for dig på dette kursus kun er 1500 kroner.
